Udfasning af ESR følger planen trods udskydelsen af Skatteministeriets ejendomsvurderingssystem

Udviklingen af den nye ejendomsskatte- og ejendomsbidragsløsning og udfasningen af ESR forløber som planlagt. Vi forventer ikke, at KOMBITs projekter vil blive påvirket af Skatteministeriets omfattende arbejde med at modernisere ejendomsvurderings-området.

I februar 2016 valgte Skatteministeriet at udskyde idriftsættelsen af det nye statslige vurderingssystem under Implementeringscentret for Ejendomsvurderinger (ICE) med et år.

Vi forventer på nuværende tidspunkt ikke, at udskydelsen vil have indflydelse på projekt Ejendomsskat- og Ejendomsbidrag, da SKAT vil udstille de data, som Ejendomsskat og Ejendomsbidrag skal bruge for at løsningen kan implementeres efter planen.

I forhold til udfasningen af det eksisterende ESR-system følger vi ligeledes planen, hvor kommunernes behov for at anvende ESR vil ophøre pr. 1. maj 2018. Skatteministeriet har igangsat en analyse, hvor konsekvenserne af udskydelsen af det nye statslige vurderingssystem vil blive afdækket. Hvis der her viser sig behov for at videreføre ESR efter maj 2018, er det op til staten at finde en løsning på dette.

Opdateret tidsplan tilgængelig
På vores hjemmeside har vi netop opdateret tidsplanen for projekterne: Udfasning af ESR og Ejendomsskat- og Ejendomsbidrag.

Se tidsplanen her

 

Kontakt

Chefkonsulent / Projektleder
3334 9414